ZOOM Hosting

Support af e-mail
og webhotel

Vi yder kun support på tjenester, der er købt gennem os.
E-mailsupport er tilgængelig alle ugens dage på: support@zoomhosting.dk


Vi er ikke associeret med Zoom Communications Inc. (tidligere kendt som Zoom Video).
For videokonferencetjenester, besøg venligst www.zoom.us


Vi har natten til lørdag den 1. februar 2025 gennemført en flytning af alle data.
Hvis du ikke bruger Microsoft 365, kan denne ændring påvirke din mailopsætning.

OPSÆTNING pr. 1. februar 2025
Du kan opsætte din mailkonto med enten IMAP eller POP3. Vi anbefaler IMAP, da dine mails dermed opbevares på serveren.
Bemærk dog, at vi anbefaler regelmæssig oprydning i din indbakke for at sikre, at dit forbrug ikke overstiger den tilladte grænse.

Teknisk opsætning:
Indgående port
IMAP Port: 993
POP3 Port: 995
Udgående port: 465
Indgående og udgående server: mail.zoom.dk

Bliver du bedt om en præfiks IMAP sti eller “Root folder path” indtaster du INBOX i dette felt.
Mangler du nogle mapper i Outlook efter opsætning såsom spam, sendt post og lignende, så kan dette også afhjælpe problemet.


Office 2016 og Office 365
Klik på “Filer” i øverste hjørne til venstre
Klik på “Kontoinstillinger” og vælg derefter “Kontoinstillinger” på listen.
Vælg “Ny”.
Vælg “Konfigurer serverindstillinger eller yderligere servertyper manuelt” og derefter “Næste”.
Vælg “Internet-e-mail” og tryk derefter på “Næste”.
Udfyld felterne og vælg enten POP eller IMAP (vi anbefaler IMAP).
Vælg port 993 til indgående post, og “SSL\TLS” som kryptering.
Udfyld feltet “Server til indgående post (POP3 eller IMAP)” med mail.zoom.dk
Udfyld feltet “Server til udgående post (SMTP)” med det samme som ovenstående punkt (mail.zoom.dk).
Udfyld “Brugernavn” med din e-mail-adresse.
Udfyld “Adgangskode” med adgangskoden til den valgte mail.
Klik på “Flere indstillinger” og vælg “Server til udgående post”. Sæt flueben i “Serveren til udgående post (SMTP) kræver godkendelse”.
Vælg “Avanceret” og skift porten for “Server til udgående post (SMTP)” til 465.
Porten for indgående post sættes til 993 hvis du opsætter IMAP og 995 hvis du opsætter POP3
Klik på “OK”, derefter “Næste” og afslut opsætningen ved at klikke på “Udfør”.

Fjernsupport

Brug kun denne tjeneste, hvis du er blevet anvist til det af en af vores medarbejdere.

Når du har startet TeamViewer, skal du oplyse dit ID og din adgangskode telefonisk til en af vores medarbejdere.

Af sikkerhedsmæssige årsager må disse oplysninger aldrig sendes via e-mail.
Support sker igennem Blomstertorvet